Bliv Supporter

Bliv en del af kampen for bedre inklusion af personer med handicap

Alle fortjener at blive en del af et fællesskab

Som frivillig Supporter i Hverdagsaktivisterne giver du personer med handicap mulighed for, at blive en aktiv del af samfundet. Fælles for alle Hverdagsaktivister er, at de ikke kan engagere sig i frivilligt arbejde på egen hånd. Der er et behov for tryghed, støtte og moralsk opbakning, igennem vejledning under deres frivillige indsats. 

Vi oplever en stor gruppe Hverdagsaktivister som er stolte over deres frivillige arbejde, og som hver dag vokser med opgaven. Samtidig er der stor efterspørgelse på en bred vifte af forskelligt frivilligt arbejde og arrangementer. Vi søger derfor frivllige uden handicap, som ønsker at give Hverdagsaktivisterne mulighed for, at komme ud og være aktive medborgere gennem frivilligt arbejde. 

I Hverdagsaktivisterne tror vi på at ingen kan alt, men alle kan noget! Samtidig ved vi at alle har et ønske og behov for at være noget for nogen - og det vil vi rigtig gerne hjælpe med. Som Supporter i Hverdagsaktivisterne er du med til at give personer med handicap muligheden for at være synlige i samfundet, og bevise at alle har ressourcer, kompetencer og behov for at gøre en forskel, og være en del af det omkringliggende samfund. Hverdagsaktivisterne er seje og modige frontløberne i København som hver dag er med til at skabe større inklusion af personer med handicap. 

 

Bliv en del af fællesskabet

Som Supporter i Hverdagsaktivisterne opnår du en masse nye, sjove og spændende oplevelser i din fritid. Du bliver en del af Københavns mest mangfoldige fællesskab, med godt sammenhold og du får lov til at opleve byen på en ny måde. Som Supporter i Hverdagsaktivisterne bestemmer du selv hvordan du ønsker at være frivillig. Du kan være mentor for en Hverdagsaktivist som skal indkøres i foreningslivet, eller du kan være Supporter når vi som gruppe er frivillig til alle byens store som små events. 

Din vigtigste opgave som Supporter, uanset opgave er at skabe et trygt rum for Hverdagsaktivisterne på frivilligjobs. Du vil være tovholder på opgavens karakter, og du vil sammen med Hverdagsaktivisterne være aktivt deltagende når frivilligopgaverne skal løses, samtidig med at du yder støtte og moralsk opbakning for de frivillige med handicap. 

Det vigtigste for os er, at du får en god og tryg oplevelse som Supporter. Derfor vil du blive lært grundigt op gennem sidemandsoplæring når vi er ude på frivilligopgaver.  

 

Fællesskabet betyder alt

Derfor vil du som Supporter italesættes som Hverdagsaktivist, da du er en komplet del af fællesskabet. Du vil blive inviteret med til alle Hverdagsaktivisternes sociale arrangementer, eksempelvis vores årlige teambuilding arrangement, julefrokost, sommerfest, infomøder mm. 

Vi tilbyder

  • Erfaring inden for en bred vifte af forskelligt frivilligt arbejde
  • Frivilligjobs af max 4 timers varrighed
  • Indledende samtale 
  • Sidemandsoplæring ved projektmedarbejder samt løbende sparring
  • Frivilligbeviser og mulighed for at skrive værdibaseret frivilligt arbejde på dit CV
  • Socialt og fagligt samvær i Københavns mest mangfoldige fællesskab
  • Et netværk af positive, egagerede og dedikerede frivillige ildsjæle
  • Udvikling af formidlingsmæssige og pædagogiske kompetencer
  • Dit livs eventyr hvor du har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for personer med handicap

Vi forventer

  • At du deltager som Supporter minimum 6 gange om året
  • At du kan arbejde op til 4 timer ad gangen
  • At du er rummelig, imødekommende og empatisk
  • At du efter sidemandsoplæring kan agere som selvstændig tovholder for 1-3 personer med handicap 
  • At du tilmelder dig frivilligopgaver på Facebook eller kontakter os når du modtager frivilligjobs på mail
  • At du er pålidelig og overholder dine aftaler
  • At du har en personlig ansvars- og ulykkesforsikring

 

Vil du være Supporter?

Vi tilbyder alle en indledende samtale. Her vil du møde en projektmedarbejder som vil fortælle dig mere om Hverdagsaktivisterne og de muligheder du har for at blive frivillig. 

Vi glæder os til at høre fra dig!