Vi er aktive og værdifulde medspillere i samfundet

Hverdagsaktivisterne

Vi drømmer og arbejder for et alsidigt samfund med plads til forskelligheder. Et samfund som ser styrker og ressourcer i alle mennesker

Ansvar og medmenneskelighed er drivkraften

Hverdagsaktivisterne består af en gruppe mennesker med handicap samt frivillige supportere - som på lige vis ønsker at yde en frivillig indsats i samfundet. Sammen samles Hverdagsaktivisterne om den gode sag og yder i fællesskab en aktiv indsats. Hverdagsaktivisterne vil ud og være synlige i samfundet, og vise at de kan bidrage og være med til at gøre en forskel!

Frivillighed i ny kontekst

Vores vision er at bane vejen for, at flere mennesker med handicap får mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer i regi af civilsamfundsfællesskaberne, hvilket ikke alene vil styrke den enkeltes livskvalitet, kompetencer og muligheder for at tage aktiv del i samfundet, men også vil bidrage til at styrke mangfoldigheden og sammenhængskraften i samfundets som helhed. Hverdagsaktivisterne har til hensigt at fremme medborgerskab og inklusion af en gruppe særligt sårbare mennesker i civilsamfundsfællesskaber og modvirke social isolation.

Mangfoldighed skaber resultater

Hverdagsaktivisterne bidrager med udvikling af den enkelte såvel som fællesskabet. I samarbejde med Akademiet i Captum tilbydes alle frivillige specialiserede og målrettede kursusforløb, for at blive klædt på til mødet med civilsamfundet og de frivillige indsatser. Hverdagsaktivisterne tilbyder herfter mulighed for at blive en aktiv og værdifuld medspiller i civilsamfundet gennem frivilligt arbejde, som er tilpasset den enkeltes interesser og funktionsniveau.

 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.